Langtidstilberedt Gourmet kødsovs med rødvin
Denne kødsovs er langtidstilberedt i ecokuben – den moderne høkasse og får dermed masser af god smag – Rødvin og balsamico giver en super lækker ekstra dimension til retten.
Advarsel – man bliver afhængig… :o)
Ingredienser – 4 personer
4-500 gram hakket oksekød
1 stort eller 2 små løg
1 revet gulerod
2-3 fed hvidløg
1 dåse hakkede tomater
2 spsk. koncentreret tomat purre
1 deciliter god rødvin
2 deciliter bouillon høns eller okse (en terning kan fint bruges)
1 tsk. paprika
1 tsk. oregano
1 tsk. basilikum
½ chili finthakket ikke for stærk – den må ikke være så stærk at den bliver dominerende i retten
1 spsk. balsamico
salt
Peber
Fremgangsmåde
Hak løg groft
Pres eller hak hvidløg fint
Riv guleroden groft
Hak chili fint
Brun det hakkede oksekød i olie ved høj varme, det skal være godt brunt og have en god stegeskorpe
Skru ned for varmen og tilsæt grøntsager: løg, hvidløg, gulerod og chili
Tilsæt oregano, basilikum og paprika
Grøntsagerne skal ikke have farve, de skal bare svitses med et par minutter til løgene er klare.
Tilsæt derefter balsamico, rødvin, flåede tomater, tomatpuré og bouillon
Bring det i kog og smag til med salt og peber
Lad retten koge i 2 minutter og placer den i ecokuben i mindst 1 time – gerne i op til 3 timer
Når retten står i ecokuben får den en super god smag
Husk lige at koge retten op igen hvis den er kommet under 65 grader.
Serveres med et drys persille og en god pasta
Velbekomme
ecokuben den moderne høkasse.
Sparer både tid og energi - lær mere om høkassekogning her: ecokuben, den gl. dags høkasse i nye klæder | ecoinvent